Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Traditioner

Traditioner giver børnene en følelse af noget kendt og noget trygt. Børnene har behov for at kunne genkende og overskue ting - derfor er traditioner vigtige. Herunder kan I læse om alle de traditioner vi holder i hævd, for derigennem bl.a. at videregive vores kulturarv.

Sommerfest - I august/september invitere Børnegården og aktivitetsudvalget børn, forældre og søskende til sommerfest. Eftermiddagskaffen nydes sammen i haven, hvor der er mulighed for at købe kage og drikkevarer. Efter eftermiddagskaffen arrangeres der forskellige aktiviteter eller underholdning i haven for børn og forældre. Omkring kl. 17.00 er aktivitetsudvalget klar til sælge aftensmaden fra grillen. Overskuddet fra salget går til aktivitetsudvalget som spare op til "Ekstra specielle oplevelser" for børnene.

Koloni - hvert år i august/september tager vores vikinger (ældste børn) på koloni med en enkelt overnatning til Reden i Agtrupvig.

Fotografering - hvert år i november kommer fotografen til Børnegården. Her bliver børnene fotograferet stuevis, men der er også mulighed for at få taget portrætbilleder af jeres børn, der går i Børnegården. Billederne bestilles og betales på dagen.

1. december - vågner Julius, han er Børnegårdens egen (drille) nissen. Vi mener, at han bor på loftet i Børnegården hele december måned. Han er en rigtig drillepind og meget fræk. Han elsker pebernødder, risengrød, havregrød, havregrynskugler og ølnisser (nisseøl). Han kan ikke lide frugt og grønt og hvis man giver ham det driller han rigtig meget. For eksempel kan han godt finde på at tage vore sko og støvler, men hvis vi er rigtig søde ved Julius kan han også være rigtig sød ved os og give os pebernødder eller andet godt vi kan hygge os med. Julius kan få skyld for rigtig mange ting i løbet af året, hvis børnene ikke kan finde noget - ja så er det sikkert Julius, der har taget det.

Drillenisser - den første fredag i december måned kan vi være så heldige at vi får besøg af nogle frække nisser, der løber rundt ude i haven og leger.
dril1  dril2

Luciaoptog - afholdes så vidt muligt den 13. december og er kun for vikingerne og deres familier. Forældre, søskende og evt. bedsteforældre mødes den 13. kl. 1645 i haven. Her står de rundt om sandkassen og den lille høj og venter i mørket på at vikingerne kommer gående og synger - en meget smuk og intens oplevelse for alle.

Børnejulefrokost - foregår en af de sidste dage inden vi går på juleferie. På stuerne dækkes der bord fra morgenstunden. Om formiddagen går vi i Vester Nebel Kirke til julegudstjeneste. Når vi kommer hjem har nogle hjælpsomme forældre gjort maden klar til den helt store julefrokost på alle stuerne. Vi spiser god mad og hygger og er vi heldige får vi besøg af selveste julemanden.
julemand

Fastelavn - Vi fejrer fastelavn sammen med børnene med udklædning, tøndeslagning, fastelavnssange og hjemmebagte fastelavnsboller.

Påske - Vi laver påskepynt, klipper gækkebreve, synger påskesange og gemmer påskeæg.

Børnegårdens fødselsdag - fejre vi. Børnegården så sit lys 1. maj 1992. Dagen bliver markeret men ikke i faste rammer.

Bedsteforældredag - I juni måned invitere børnene deres bedsteforældre med en dag i institutionen.
I vuggestuen starter vi dagen med fælles formiddagsmad kl. 9.00 herefter lege vi hjemme i huset eller i haven. Vi får lagkage til dessert efter madpakken.
I børnehaven starter vi dagen med vores samling kl. 9.00. Her synger vi nogle sange og snakker om hvor dagens tur skal gå hen. Når alle er i tøjet går stuerne i samlet flok mod dagens turmål. Områderne bliver undersøgt og der bliver leget med bedsteforældrene inden det er tid for, at alle spiser deres medbragte madpakker. Herefter går turen hjem mod Børnegården, hvor der bliver serveret kaffe, the, saftevand og lagkage.

Legepladsdag - i juni måned invitere vi til legepladsdag. En hyggelig dag hvor alle der har lyst til at give en hånd med kommer og hjælper os med at ordne forskellige ting i haven. Vi slutter af med pølser med brød på grillen.