Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Om Børnegården

Vi er en integreret institution, der har til huse i en ombygget gård med et fantastisk stort udeareal, beliggende i udkanten af Vester Nebel, lige overfor den lokale folkeskole.

Vester Nebel er et mindre lokalsamfund og vi modtager hovedsageligt børn fra sognet. Vi har mange ressourcestærke familier, der er engagerede i deres børns hverdag og udviklingen af Børnegården.

Institutionen startede i 1992, som en naturbørnehave med børn fra 3-6 år, men igennem årene har institutionen gennemgået forskellige strukturelle forandringer. I dag er vi en integreret institution, der er normeret til i gennemsnit 36 vuggestuebørn og op til 143 børnehavebørn.

Vi har valgt at være et stueopdelt hus med åbne døre, det vil sige børnene er tilknyttet en stue, men at alle børn må færdes frit rundt i hele huset.

Børnene i vuggestueafdelingen er fordelt på 3 stuer - Mumitroldene, Haletudserne og Blæksprutterne, med børn fra 0-3 år. Børnene i børnehaveafdelingen er fordelt på 5 børnehavestuer - Humlebierne, Tyttebøvserne, Delfinerne, Troldene og Krudtuglerne med børn fra 3-6 år på alle stuer, herudover er de ældste børnehavebørn hver onsdag samlet på tværs af børnehavestuerne i vikingegruppen. Som udgangspunkt foregår de daglige aktiviteter stuevis, men enkelte kan også foregå på tværs af nogle stuer. Vi har et fælles torv og andre legearealer, som giver mulighed for, at lave fælles aktiviteter for hele huset.

Stuerne er omdrejningspunktet for det tætte pædagogiske og omsorgsmæssige arbejde, der foregår med børnene. Det er primært jeres kontaktvoksen, men også stuens øvrige personale, der har et godt kendskab til jeres barn og dets udvikling. Det er er personalets ansvar, at sikre at jeres barn trives i samarbejde med jer forældre. Det er dem, der kender til de små sjove historie, de har oplevet med jeres barn i løbet af dagen. Personalet på stuerne er ansvarlige for, at tilbud om leg og beskæftigelse afbalanceres i forhold til børnenes behov og i forhold til de pædagogiske læreplaner.

Vi er et hus med hang til udelivet og vi sætter pris på at være ude i al slags vejr både i haven og på ture ud af huset. Her får børnene mange dejlige natur- og sansemæssige oplevelser.

Visionen for Børnegården Vester Nebel er  "Et godt sted at være - er et godt sted at lære"

Børnegården Vester Nebel skal være et trygt og udviklende lege- og lærested, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab og selvstændighed udvikles og hvor vi 

  • tilstræber at de fysiske rammer tilgodeser målgruppen 0-6 år og at de understøtter, at det er gennem legen barnet lærer.
  • støtter og vejleder og samarbejder med forældrene omkring det enkelte barns udvikling.
  • "ser" det enkelte barn og formår at møde det ud fra barnets forudsætninger.
  • Videreudvikler de faglige og personlige kompetencer for at skabe rummelighed og fælles ansvarlighed.