Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Vikingerne

                                                                        viking

Det sidste år inden barnet skal starte i Glidende Overgang og skolen samles børnene på tværs af børnehavestuerne hver onsdag i det vi kalder vikingegruppen. Vikingerne er ikke en skolegruppe, men en gruppe for de ældste børn. Formålet med vikingerne er at ryste dem sammen, til en gruppe, give dem nogle oplevelser men også at gøre dem klar til skolen. Vi har få ting der er planlagte fra år til år - det er vores vikingetema- vores koloni og samarbejdet med skolen - hvad vi ellers finder på er forskelligt fra år til år og tager udgangspunkt i børnene.

Den første tid er en ryste sammen tid - vi tager på nogle ture ud i det blå - vi tager 14 dage til Dybvadbro, hvor vi skal gå i børnehave dernede kun os vikinger. I dybvadbro har vi cyklerne med og øver os i at cykle på cykelstien.

Vikinge-tema.
Når vi har lært hinanden godt at kende så fordyber vi os ned i vikinge temaet - her skal vi både lære om hvem er de vikinger, vi skal til Ribe og besøge dem, vi skal lave vores eget seje udstyr så vi kan blive ægte vikinger og vi slutter hele forløbet af med en kæmpe vikingefest.

Koloni
Hvert år i august måned tager vikingerne på koloni med en enkelt overnatning. Det er en kæmpe oplevelse, som vi glæder os til hvert år. Turen går som altid til Reden i Agtrup Vig, en dejlig lille hytte, som ligger på en lukket grund - 5 minutters gåtur derfra så er vi ved vandet. På kolonien har vi fokus på det sociale, børnene skal have lov til bare at være - lege med hinanden og gå på opdagelse. Vi undersøger også livet i vandet og fanger mange krabber. Efter 1½ dags tid er vi godt mætte på oplevelser og klar til at blive hentet.
kolo1  kolo2