Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Praktisk ABC

Bleer: I skal selv medbringe bleer til både vuggestue- og børnehavebørn.

Eftermiddagsmad: Forældrebestyrelsen har indført en forældrebetalt eftermiddagsordning for alle børn. Det koster 60 kr. pr. barn pr. måned - dog er juli måned betalingsfri. Forældrebestyrelsen står for den økonomiske del af ordningen og Børnegården står for diverse indkøb. Vi handler lokalt og støtter vores lokale brugs, hvor vi køber frugt, knækbrød og smørelse til brødet. Brødet får vi leveret af Madsnedkeriet, som har til huse i lokalområdet. 
Eftermiddagsmaden består af frugt supplere med forskellige former for brød og små/pålæg. Eftermiddagsmaden serveres kl. 14.00  - om om fredagen kl. 13.30.
Betalingen skal ske 1 gang om årligt i august måned. Starter eller slutter ens barn betales der for de måneder der er i det indeværende år. Husk Altid at skrive barnets navn og stue på indbetalingen så vi kan se hvor betalingen kommer fra. Pengene skal indbetales på Reg. 7040 konto 1071710 eller via mobilepay 939272. Er I i tvivl om hvor mange måneder I har betalt for kan I kontakte den ansvarlige for frugtordningen på boernegaarden@gmail.com

Fødselsdag - Hvordan: En dejlig dag for alle børn er deres fødselsdag - og den skal selvfølgelig fejres - det kan være alt fra en lille slikpose, lidt frugt, popcorn, kage eller frokost. Fødselsdagen fejres sammen med den stue barnet er tilknyttet. Børnegården sørger for gaven til fødselaren - private gaver til fødselaren  må derfor ikke medbringes . Aftal i god tid - min 14. dage før med stuens personale hvornår og hvordan dagen skal fejres. Bor I hvor vi er nødt til at bestille en særlig bus tilbyder vi at vi kan tage hjem til jer 1 gang i jeres barns institutionstid - i så fald er det vigtigt I kommer 1-2 måneder før så vi kan være sikker på at vi kan få en bus.

Garderoben: Hjælp jeres barn med at placere overtøj m.m. så det kan være så selvhjulpen som mulig. Inden I går hjem om eftermiddagen skal I rydde op i garderoben og tage evt. vådt tøj og fodtøj med hjem til tørring. Der må IKKE opbevares tøj m.m. i plasticposer i garderoben - poser skal altid bindes med en knude.

Glemt tøj: I den store garderobe har vi et stort glemmetræ, hvor vi placere glemt tøj samt tøj og andre ting uden navn på, så mangler I noget så kig her. Til hver den 1. bliver alt tøj og andre gode ting pakket i en sæt og stillet i laden. Efter 3 måneder vil det tøj, der ikke er blevet taget enten overgå til lånetøj i Børnegården eller det gives væk til velgørende formål.

HUSK NAVN I ALT tøj og ting så har det nemmere ved at finde sin rette ejermand hvis det bliver væk. På gangen ved den store garderobe er der en opslagstavle til forældrene, hvor I kan efterlyse tøj eller hænge opslag op af forskellige slags.