Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

En dag i børnehaven

Når du kommer om morgenen
Vi åbner hver morgen kl. 6.30 og er på torvet frem til kl. 7.30 hvor stuerne åbner.  
Børnehavebørnene skal afleveres ved indgangen fra haven (søskende til vuggestuebørn afleveres ved hovedindgangen) Ved indgangen fra haven står en medarbejder fra en af børnehavestuerne klar til at tage imod børnene. Barnet siger farvel til forældrene i døren og går selv ind i garderoben. Barnet - med hjælp fra den voksne - tager sko og jakke af, finder madpakken og drikkedunken frem - rydder op på garderoberummet og bliver sendt godt af sted ned på sin stue hvor de voksne fra stuen venter.
have indgangen

Efter 1,5 år med corona restriktioner har vi fundet ud af at denne start på dagen har rigtig mange gevinster for langt de fleste børn. Afleveringen foregår hurtigere og mere gnidningsfrit for alle - det er barnet der går fra mor og far og er klar til dagens "arbejde" i børnehaven. Barnet bliver langt mere selvhjulpen i garderoben, går stolt ned på stuen med madpakken og drikkedunken, som sættes i køleskabet hvorefter barnet går ud og får vasket fingre - og er nu klar til dagen. De voksne på stuen har ikke så mange forstyrrelser i løbet af morgenen og er derfor mere nærværende samværet med de børn der er kommet - det giver en ro og en god start på dagen. 

Det er vigtigt, hvis I har nogle beskeder til os at I giver dem til den medarbejder, der står i døren eller sender en besked til stuen. Vi er meget opmærksomme på børnenes trivsel om morgenen, så hvis der er noget der ikke fungere så finder vi sammen en løsning på det.

Garderoben
Hvert barn har deres egen garderobeplads, hvor der er plads til udetøjet samt en kasse til ekstra skiftetøj. Der er også en posthylde, som benyttes til jeres barns tegninger eller når vi ind
imellem har noget post til jer. Skuffen nederst anbefaler vi bruges til hue og handsker. Hjælp jeres barn til at blive selvhjulpen ved at placere tøjet så barnet selv kan nå det.  
 garderobe

Morgenmad
Der er mulighed for at spise sin medbragte morgenmad frem til kl. 7.30. Børnegården servere mælk til morgenmaden.

Samling
Hver dag holder stuerne samling ca. kl. 9.00 til 9.30. I samlingen snakker vi om hvilken dag, dato og måned vi har. VI synger forskellige sange, øver os i at turde fortæller noget i en større forsamling eks. hvad man har lavet i weekenden, vi læser måske en historie eller leger nogle lege. Samlingens indhold tager udgangspunkt i gruppen og den er med til at skabe en fælles kultur. Derudover er formålet, at børnene lære at vente på tur, lytte til hinanden og øver sig i at turde stå frem og fortælle noget.

Samling er en meget koncentreret og vigtig start på dagen - det er derfor ikke så hensigtsmæssigt at der bliver afleveret børn i dette tidsrum - både af hensyn til det barn der kommer midt i de andre er i gang med samling og heller ikke for de børn og voksne der sidder koncentreret i samlingen - vi opfordre derfor kraftigt til at man enten har afleveret så ens barn er klar og med til samling eller at man venter til efter. 9.30

Aktiviteter om formiddagen
Efter samlingen kl. 9.00 er alle børn og medarbejderne på stuen mødt ind og dagens planlagte aktiviteter kan starte. På hver stue er der 3-4 voksne om formiddagen i så vid udstrækning, som det kan lade sig gøre. Det giver mulighed for fordybelse i små grupper, aktiviteter efter børnenes behov osv. Det kan også være vi alle mand tager på tur i vores skønne nærområde eller en længere tud med turbussen.

Legen er en vigtig del af barnets hverdag og vi giver barnet mulighed for at udvikle sig gennem leg i trygge og udfordrende rammer. Vi har skabt forskellige legemiljøer i huset, som børnene kan vælge imellem eller de kan selv skabe et. Børnene må lege i hele huset. Ofte er flere stuer på tur, så der er god plads og ro til at lege eller være kreative. Udover vores egne lokaler i Børnegården må vi også gerne benytte skolens gymnastiksal, når der ikke er undervisning.

Vi prioritere højt at komme ud hver dag i alt slags vcjr. Naturen stimulere børnenes sanser på mange måder. I haven og på ture er der rig mulighed for at bevæge sig i ujævnt terræn, trille, gynge, gå balance, lege med vand, sand, mudder, blade m.m.  Vi benytter både vores store skønne have eller tager på tur i nærområdet, med turbussen.

Frokost
Ca. kl. 11.30 er det madpakketid. Det betyder, at når vi er hjemme i huset sidder vi ved bordene på stuen samt ved bordene på torvet. Når vi er på tur spiser vi også ca. kl. 11.30, her sidder vi på vores siddeunderlag, som altid skal være i tasken.

I løbet af dagen må børnene gerne tage en mad, hvis sulten melder sig - selvom det ikke er madpakketid, det hjælper børnene til at de lærer at mærke sig selv og deres behov.

Madpakkens indhold er op til jer forældre, men vi har en forventning om at madpakkes indhold er sund og varieret. Det er vores erfaring, at det er en god ide at pakker madderne ind hver for sig i eks. madpapir eller film især når vi er på tur, hvor det kan ske at barnet taber sin madkasse ned på jorden. Desuden skal barnet have en drikkedunk med, som vi anbefaler indeholder vand. Som hovedregel skal der være vand i drikkedunken i sommermånederne pga. hvepse og bier.

Middagslur
Hvis dit barn har brug for en middagslur er der mulighed for det. Ca. kl. 12.00 eller når vi kommer hjem fra tur bliver børnenes madrasser og sengetøj gjort klar og børnene bliver puttet inde på deres egen stue. Kl. ca. 14.00 bliver børnene så småt vækket igen. Hvis børn ikke er faldet søvn efter ca. en halv times hvil på madrassen kommer de op igen.

I skal selv medbringe sengetøj (hovedpudebetræk, dynebetræk og juniorstræklagen) samt evt. sovebamse/klud/sut, som kommes i en klodskasse og står i vores soveskab på gangen. Forældrene er ansvarlige for at få sengetøjet med hjem og vaske det når I skønner det er tid til det.

Eftermiddagsmad: 
Forældrebestyrelsen har indført en forældrebetalt eftermiddagsordning for alle børn. Det koster 60 kr. pr. barn pr. måned - dog er juli måned betalingsfri. Forældrebestyrelsen står for den økonomiske del af ordningen og Børnegården står for diverse indkøb. Vi handler lokalt og støtter vores lokale brugs, hvor vi køber frugt, knækbrød og smørelse til brødet. Brødet får vi leveret af Madsnedkeriet, som har til huse i lokalområdet. 
Eftermiddagsmaden består af frugt supplere med forskellige former for brød og små/pålæg. Eftermiddagsmaden serveres kl. 14.00  - om om fredagen kl. 13.30.
Betalingen skal ske 1 gang om årligt i august måned. Starter eller slutter ens barn betales der for de måneder der er i det indeværende år. Husk Altid at skrive barnets navn og stue på indbetalingen så vi kan se hvor betalingen kommer fra. Pengene skal indbetales på Reg. 7040 konto 1071710 eller via mobilepay 939272. Er I i tvivl om hvor mange måneder I har betalt for kan I kontakte den ansvarlige for frugtordningen på boernegaarden@gmail.com

Aktiviteter om eftermiddagen
Om eftermiddagen leger vi enten indenfor på stuen og i fælles arealerne eller udenfor i haven.

Kl. 16.00 samles alle børnehavestuer på torvet sammen med en voksen fra hvert team frem til Børnegården lukker. Hvis vejret er til det sker det også at vi er i haven indtil lukketid.

Når du går hjem: 
Når du kommer for at hente dit barn, vil det være rart for dit barn, hvis du har tid til at være en del af det der foregår. Sæt tydelig rammer for hvornår I skal gå og hjælp dit barn med at være ansvarlig for at rydde det legetøj op, det har leget med. Hvis du har brug for hjælp så kontakt os, vil vil gerne hjælpe med til, at afhentningen foregår på en rolig og problemfri måde.
Inde på stuen skal I tjekke ud på iPaden, sige farvel til personalet og til sidst rydde op på garderobepladsen.