Solen skinner så dejligt og den er vores vigtigste kilde til D-vitamin.
Solcreme:
Børnegården har en solcreme med faktor 15, som er svanemærket, uden farve, parfume og parabener, som er den solcreme vi vil smøre børnene med. Vi følger vores solpolitik, når UV Indexet er på 3 eller derover i forhold til nedenstående skema, som er udarbejdet af sundhedsstyrelsen.
Skygge:
Vi spiser madpakke og eftermiddagsmad inde eller under halvtaget.
Haven er indrettet således, at børnene har mulighed for at søge skygge flere steder. Der laves små aktiviteter under halvtaget for at få børnene til at søge hertil i perioder.
Vi anbefaler, at børnene medbringer en sommerhat, der skygger hele vejen rundt og ikke en kasket, da den ikke skygger for nakken.
Særligt udsatte:
Børn, der er særligt lyse i huden og børn, som har mange fregner eller rødt hår er særlig udsatte og skal beskyttes ekstra med skygge og tøj - de kan også have brug for en ekstra indsmøring med solcreme eller bruge en højere faktor. Disse børn forventer, vi er smurt med solcreme hjemmefra. Hvis dit barn har brug for at blive smurt med en højere faktor end faktor 15 skal I selv medbringe dette.